En kommune med lavere skat

Grundskylden, den kommunale ejendomsskat, presser almindelige mennesker. Ejendomsskatter
på op til 25.000 kr. om året for at bo i hus og op til 12.000 kr. om året for at bo til leje er helt
almindeligt. Det skal sættes ned, så skatter ikke driver folk fra hus og hjem.
Det er nemlig tilfældet i dag. Med grundskyld og andre boligskatter beskatter man folk af en fiktiv
værdi, blot fordi man ejer noget. Dette er modsat andre skatter, hvor man beskattes, når der er en
fortjeneste eller en indkomst.
Rødovre har i dag en meget høj kommuneskatteprocent, faktisk den næsthøjeste i hele region
hovedstaden.
Kommuneskatten i Rødovre er hele 2 procentpoint højere end i Herlev.
Rødovre bruger fx 1500 kr. mere pr. indbygger på administration end Herlev – det mener vi fra
konservativ side er forrykt. Jeg vil med en bedre og mere stram styring af økonomien arbejde for
samme forhold for Rødovres borgere.
En nedsættelse af kommuneskatten vil gavne alle indkomstgrupper.