En bedre folkeskole


Folkeskolen skal have kortere skoledag, men med mere kvalitet i undervisningen. Mindre spildtid med ”understøttende undervisning” og lektiecaféer og mere fokus på kvalitet med lærere, der er fagligt klædt på i de fag, de underviser i.

Inklusion skaber dårligere skoledage. Der er ikke balance mellem hvem man inkluderer og skolebørn som ikke har brug for at blive inkluderet i et såkaldt ‘normalt’ skolemiljø. Inklusionen er i virkeligheden en spareøvelse. Inklusionsbørnene bliver alligevel ikke inkluderet – de falder uden for og mister til gengæld det fællesskab de havde i specialklassen. Når man tvinger elever med særlige vanskeligheder ind i en normal klasse, kræver det megen støtte af en ekstra lærer eller pædagog. Disse arbejdstimer kunne i stedet lægges i en gruppeordning eller specialklasse. På denne måde kunne man skabe et trygt miljø, som eleven kunne overskue. Flere elever kunne samles i en sådan gruppe og dermed ”dele” ressourcen.

Forældre og elever har krav på den bedst mulige undervisning i folkeskolen.

Jeg vil styrke fagligheden i Rødovres folkeskoler. Derfor skal Rødovres folkeskolelærere have den nødvendige efteruddannelse og kun undervise i fag, hvor de er kompetente. Jeg er stærk tilhænger af at skolens struktur overvejes, så der sker en ændring fra klasselokaler til faglokaler. Målet er at få skabt en større faglig vinkel på undervisningsmiljøet. Lokalet skal signalere faglighed, og at eleverne kommer til faglæreren for at få undervisning i modsætning til, at læreren er ”gæst” i elevens sociale miljø.

 

Læs mere om skoleområdet

Skoledagene er for lange

Fællestillidsrepræsentant for pædagogerne i Rødovre Lena Grønsund retter 26/4 en kritik mod Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti fordi vi ønsker, at give tilladelse til at... Læs mere

Digitalisering

Nogle af de resultater som man er nået frem til i norsk og svensk forskning, fremfører at det er meget vigtigere at der er en strategi end værktøjet. At det er essentielt, at man har en gennemtænkt strategi for at eleverne har det rette udbytte. Det er en fejl, hvis man tror at computere og ipads er genvejen til god læring. Derfor vil vi gerne kortvarigt udskyde indkøbet indtil vi er helt klare på hvad udbyttet er og om det står mål med indkøb for.